LH Camera logo

Multiplexer og Undervandshuse

LH Camera har som producent af undervandsvideoudstyr udviklet forskellige typer Video Multiplex optagere til optagelser under vand.

Multiplex bruges bl.a. inden for havforskning og fiskeri samt montering på en ROV (Remotely operated underwater vehicle), hvor der skal optages undervandsvideo i forbindelse med arbejdsopgaver eller observering af bl.a. havdyr eller fiskeredskaber. Husene fås i forskellige størrelser og materialer, alt efter den ønskede dybde og batteritid.

Video Multiplex Recorder

Video-multiplexer-systemet (også kaldet MUX) er udviklet til stereoskopiske videooptagelser under havoverfladen, typisk i forbindelse med forskningsmæssige undersøgelser. Vores VMR-4 video-multiplexer giver mulighed for tilslutning af 4 HD-kameraer (High Definition).

Multiplexeren kan konfigureres:

– som separat enhed, hvor optagelserne startes udefra via et manuelt stik

– med fjernbetjent AUX-tilslutning på en ROV (Remotely Operated Vehicle)

– som selvaktiverende på en forudbestemt dybde

– som fjernbetjent enhed, der via en LAN-forbindelse giver mulighed for et live IP-feed fra alle fire kameraer til overfladen.

Video-multiplexeren har indbygget harddisk til optagelse fra de fire HD-kameraer. Når der er tilsluttet LAN-forbindelse til VMR-enheden, er der desuden mulighed for at få vist optagelserne, mens multiplexeren stadig befinder sig under overfladen, via den medfølgende software.

Når multiplexeren monteres på en ROV, giver den enestående muligheder for at få gode HD-optagelser fra flere vinkler i forbindelse med f.eks. undersøgelser af havbunden (surveys), inspektion af større eller mindre konstruktioner og stereoskopiske videooptagelser af dyrelivet.

VMR-4 er en robust enhed, der kan håndtere både HD-kameraer og analoge kameraer. Sidstnævnte giver mulighed for overlejring af dybde og temperatur på videobilledet. Ved hjælp af softwaren kan man desuden ændre fra videooptagelse til serier af stillbilleder i forbindelse med f.eks. observation af marinehabitater.

Anvendelsesmulighederne er mange:

  •  Montering i fiskeredskaber som trawl, snurrevod og not, hvor video-multiplexeren bidrager til at optimere og overvåge fiskeriet.
  • Enheden er også velegnet til videoovervågning og optagelser fra ROTV-systemer (Remotely Operated Towed Vehicle), hvilket typisk giver mulighed for live-billeder på overfladen via et IP-feed.
  • Nedsænkning med sediment trap stations.
  • Midlertidig udlægning i marinehabitater i forbindelse med forskning.
  • Fast montering på ROV (Remotely Operated Vehicle), hvor multiplexeren kan levere HD-billeder fra den aktuelle opgave.
  • Stereoskopiske videooptagelser af marinedyrelivet.

 

Professionelt undervandshus

Vi tilbyder også et solidt cylinderformet undervandshus, som passer til vores MPEG-4-videooptager.

Undervandshuset består af låg og cylinder med gevind og tætning med dobbelt O-ring. Det er tryktæt til 200 meter.

Titel Filstørrelse Download
Video Multiplex recorder 4 CH 134 KB DOWNLOAD